Karakter
Pladeselskab
Trollzorn
Skrevet af
MetalMorfar
Dato
28-07-10
Link
Helfahrt
Myspace
Trollzorn
Genre
Black Metal
|
De bayerske Black Metal gutter fra Helfahrt fortsætter, hvor de slap på 2008-udgivelsen ”Wiedergang”. Ikke bare fastholder de deres 2-års cyklus for udgivelser, også det stilmæssige er, som det plejer at være: der spilles Black Metal af en lidt afdæmpet, og dermed lettere tilgængelig slags. Afdæmpet betyder ikke, at musikken savner kraft – der er masser af power i både trommer og guitarer. De er bare ikke trukket så brutalt frem, som man ofte oplever det.
Kraft er absolut heller ikke en mangelvare hos forsangeren Max Marquardt; han brøler de tysksprogede tekster frem i den bedste Black Metal tradition.
At de stilmæsige rammer for bandets udskejelser er bibeholdt betyder heldigvis ikke, at ”Drifa” blot ender som en gentagelse af forgængeren. Numrenes kvalitet er generelt steget, og det hele er blevet mere skarpt. Det kan man høre i numre som ”Drudnhax”, "Drifar & Snior” og ”Zu Asche”, hvor der gives godt med gas. Men at Helfahrt også har styr på de mere følsomme sider, viser de i ”Abschied”.
Det er altid positivt, når kunstnere udvikler sig, og det må jeg sige, at Helfahrt har gjort. Albummet her sætter ikke nye standarder for, hvad genren formår, men det indeholder så mange gode elementer, at det kan anbefales – især til de, som ikke bryder sig om genrens ekstreme repræsentanter.
Tracklist:
1. Wind
2. Drudnhax
3. Wenn Kaelte Waermt
4. Abschied
5. Drifar & Snior
6. Der Zeit Entstellt
7. Auf Dem Strome
8. Zu Asche
9. Staub
Samlet spilletid: 52:16
Revolution Music vil gerne takke Trollzorn / Metal Revolution for tilsending af dette album.
|