Karakter
Pladeselskab
Emotion Art Music
Skrevet af
Lasen
Dato
23-07-10
Link
Dimlight, Emotion art
Dimlight, Myspace
Genre Symfonisk metal
|
Dimlight er et band, der startede i 2006 og kommer fra Athen i Grækenland. Når jeg kigger på coveret, så ved jeg slet ikke hvad jeg skal forvente. Umiddelbart kunne det enten ligne forsiden til en nu metal plade eller en god omgang 90´er trance/hardstyle. Derfor bliver jeg noget overrasket, da jeg sætter pladen i...
Det første nummer er endnu en godhjertet test fra et metal band. Testen handler om hvorvidt man kan tillade sig at spilde første nummer på verdens mest ligegyldige sammensatte lydkollage. Eller sådan tænkte jeg i hvert fald... Men hvis man senere hen så kigger på pladens helhed og det samlede lydbillede, så er det egentligt ikke så mærkeligt. Selvom jeg ikke er den vilde fan af symfonisk metal, vil jeg godt give en hånd til disse mennesker. For de klarer det ret godt. Hver sang virker som sit eget lille komponerede lydbillede, og de er virkelig dygtige til at bruge både klassiske elementer såvel som metallen til at få lavet en imponerede stemning.
Der er en kvindelig sanger, en mandlig sanger/guitarist, en trommeslager, en bassist og en synth fyr. Vokalen i sig selv er faktisk udmærket. Dejlig veksling imellem hans grumme skrig/brøl og hendes middelalderlige skønrøst. Musikken er velspillet, synthen lægger et godt underlag, og resten følger udmærket med.
Dog kan man nogle gange få nok af hele deres lydbillede. Det hele bliver meget ens. Velspillet, men igen: ret ens til sidst. Specielt vokalskiftet. Efter at have hørt pladen igennem et par gange, så fik jeg i hvert fald mere lyst til at høre noget ”The project Hate MCMXCIX”. Nævneværdige sange er Dimlight, absense of light og de to-delte numre Pt. 1 og Pt 2.
Men denne plade er helt klart et lyt værd, hvis du er til symfonisk metal. Jeg giver den 4 ud af 6 stjerner. Den når dog ikke helt til tops på grund af ensartetheden og den manglende nytænkning i forhold til den symfoniske metal.
Tracklist:
Preludium
Dimlight
Path of ritual
Pt. 1 Confession
Pt. 2 The demon
Absense of light
Dark emotion
Death premonition
Requiem
Postludium ”ø”
Spilletid: 47 minutter
Revolution Music vil gerne takke Emotion Art Music for tilsending af dette album.
|